Månedsarkiv: februar 2016

Vandet holdt op med at løbe

IMG_3699 IMG_3700 IMG_3702

For et par dage siden løb der ikke vand ud i vandtruget, selvom vandstanden var lav. Hvad nu? Var den der lille dims inde i hanen hoppet baglæns i frosten og blokerede for vandet? Næhh, vandet løb da heldigvis. Det var gudskelov bare flyderen, der var stoppet. Her efter frosten og det følgende tøvejr har der åbenbart løsnet sig noget grønt alge-snask inde i vandslangen, der leder vand hen til truget og det havde samlet sig og stoppet hullet til.
Lige så snart det blev fjernet, løb vandet lystigt igen og jeg kunne pakke mit “vvs-værktøj” sammen igen! Herligt!

“Mærketøj”

IMG_3691Jeg har fået lavet et “Får på Bjerget”-mærke til at sætte i nakke eller kant på strik fra matriklen. Mærket er meget syntetisk og falder noget uden for den “naturlige sti” jeg ellers prøver at trampe ud af, men sådan blev det lige nu. Det kan være jeg en dag snubler over nogle mærkater i bomuld eller andet!
Her sidder det allerførste mærke på en lille vest, som jeg har strikket til en sød dreng på 6 måneder, jeg for nylig har lært at kende.
Vesten er strikket i “Uldgarn fra Bjerget. Garn 1”. Knappen faldt jeg over på en messe for nylig, og når man nu bor i Andkær, så er den jo slet ikke til at stå for.
Opskriften på vesten har jeg fundet i bogen
“All you knit is love: Babystrik 0-18 mdr” af Susie Haumann.

 

 

Snefnug

IMG_3676IMG_3666Liiige i tide til at få et billede i snevejret blev min sweater “Snefnug” færdig!
Den har været længe under vejs, fordi jeg har haft en strikkepause og fordi den har drillet mig lidt (måske pga. førstnævnte), så glad var jeg, da den var færdig.
Jeg hoppede ud i sneen og stillede mig dekorativt ved siden af juletræ og foderhus i sne, så min mand kunne tage stemningsfulde billeder. Han valgte nu bare at tage billeder af mig og ikke af stemningen, den søde mand!
Sweateren er strikket i “Uldgarn fra Bjerget, Garn 2”.
Jeg har selv farvet det grønne garn. Fnuggene er garnets egen farve.

Min dragt

IMG_3717Det kan egentlig undre, at jeg endnu ikke har lavet et indlæg om min dragt. Det fortjener den. For hvad skulle jeg dog gøre uden! Det kan godt være at den ikke er så fiks, men …. Når det er koldt, når det er blæsende, når der skal arbejdes ud, når jeg skal lave noget jeg bliver beskidt af, eller alle dele på samme tid – SÅ har jeg min store varme forede overlevelsesdragt på.
Da jeg var færdig med at pakke lammeskind, var det mig der nærmest var imprægneret i salt – og min dragt var hvid og fedtet af saltet fra skindene. Så den kom en tur i vaskemaskinen og hænger nu et døgns tid og tørrer.

Så er skindene pakket

IMG_3705Siden begyndelsen af oktober har jeg haft 18 lammeskind liggende saltet ned ude i garagen (se mere her). Nu skal de snart afleveres og for et par dage siden fik jeg dem pakket, så de er klar. Jeg har været så smart lige præcis ikke at være hjemme den dag, så min søde datter har tilbudt at tage turen til Fyn og aflevere skind!
IMG_3709Jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville være at “åbne op” for sådan en stak skind, der har ligget i 4 måneder, hvoraf de første to ihvertfald ikke var særligt kolde.
Men skindene var fine, tørre og hvis de lugtede lidt, var det af får og lam. Pelssiden var også stadig fin og krøllet. Jeg var alene IMG_3708hjemme, så der er ikke nogle “Dorte i arbejde”- billeder, men masser af arbejde alligevel. Jeg tog et skind og rystede og børstede “indersiden” fri for salt hen over en trillebør. Jeg brugte en plastikbetrukket halmballe som arbejdsbord og fik lagt skindene sammen i passende firkanter og lagt 2-3 skind i klare IMG_3706sække og tapet sammen. Samtidig skulle jeg huske at notere ned og holde styr på papirarbejdet. Antal skind i hver sæk, mit chr-nummer og hvilken sæk ud af hvor mange, samt hvordan jeg vil have skindene i den sæk garvet – alt det skulle skrives på et ark papir og lægges oven på pakken med skind, der så skulle i endnu en klar sæk og IMG_3719klæbes godt sammen med gaffa-tape.
Der skal være styr på tingene, når der sådan skal samles skind sammen fra mange besætninger og det hele skal sendes til Sverige. Fynske fåreavlere står for indsamlingen og sørger for god mængderabat. Tak til dem!!
Nå, men nogle timer senere havde jeg 8 sække klar til udbringning! Jeg krydser fingre for, at jeg har udfyldt alle formularer korrekt.

Blæst over Bjerget

IMG_3710IMG_3711I de sidste par dage har der blæst en, hvad man må kalde særdeles frisk vind hen over Bjerget!
Nu er vind jo ikke det letteste at tage billeder af, men se alligevel her på efeuIMG_3718IMG_3713 - Kopien, der vender vrangen ud på bladene, låg og andre løsdele fra komposten, der dagligt ligger spredt ud over græsplænen, hanens fjer, der vender baglæns selv i æblehaven, hvor der er mest læ og IMG_3725på terrassen, hvor foderbræt og juletræ (det der ikke er ædt endnu) ligger hulter til bulter.
Men fårene – de kommer glade løbende mig i møde, når jeg trodser elementernes racen. Det er da fantastisk! Der er vind i pelsen, men den er tyk og god, så der er ingen der går og skutter sig. De hygger og spiser lidt græs, som her – Pyt med døtrene Blishøne og Terne.

Julen båret ud – og ædt

IMG_3683Det juletræ, der står med lys i ude, har her på matriklen lov til at holde godt ind i januar, fordi det lyser så dejligt! Men nu er det slut!

Spurv stod længe og stirrede på træet – og fik mig da til sidst til at smide det ind over hegnet! Og så varede det ikke mange øjeblikke, før hele flokken var på plads! Og en halv time efter var der ikke meget grannål tilbage.
IMG_3684IMG_3687IMG_3688