Jeg har altid synes, at garnforretningen “Sommerfuglen” er en inspirerende og flot forretning at komme i – og i foråret, da jeg var på besøg i København, gik jeg ind i forretningen, fortalte lidt om mig og fårene på Bjerget og gav dem tre nøgler garn i forskellige kvaliteter og min lille pjece. De synes, det lød interessant og et par dage efter fik jeg mail om, at de gerne ville forhandle mit garn.
Så her ser I undertegnede og tre sække med Uldgarn fra Bjerget i “Sommerfuglen”s bagbutik. Det var altså en ganske særlig og glad følelse at aflevere det – og det bliver spændende, hvad der kommer til at ske her efter!
“Hendes verden” er blevet kåret til Danmarks dejligste garnbutik.
De er noget heldige!! Se mere på: http://www.sommerfuglen.dk
