Månedsarkiv: september 2015

Forkælede får

IMG_2735Jeg er ved at beskære mine store blåbærbuske, samtidig med at jeg får plukket de sidste modne bær. Der er rigtigt mange umodne på endnu, men dem må jeg nok opgive!
Mine heldige og let forkælede får, får grenene og spiser blade og bær med meget stor fornøjelse!
IMG_2738IMG_2740

 

Formiddagshvil

IMG_2729Lørdag morgen var jeg ude og fodre lammene tidligere end sædvanligt, fordi jeg alligevel var i nærheden!
Men der var kun 16!! Hvor var det sidste?
Jeg talte en 5-7 gange, men nej! Der var kun 16 lam. For p….. da også!
Jeg gik lidt rundt på marken, men der var ikke et lam, der kaldte eller gjorde opmærksom på sig selv. Alt åndende tilsyneladende fred og ro. Jeg var IMG_2730ikke klædt på til den store eftersøgning, så vi kørte hjem og spiste morgenmad og tog så tilbage for at lede og søge. Min søde mand tilbød sin assistance!
Da vi kom derud lå lammene og råhyggede i det gode vejr. Nogle i solen og andre i skyggen under træer. Jeg tænkte, at jeg lige ville tælle igen – og dælme om ikke nummer IMG_272617 var dukket op! Jagten kunne afblæses, det var jo meget skønt, men jeg er SIKKER på, at der kun var 16 om morgenen! Måske jeg har et B-lam, der slet ikke har fået øjne så tidligt. Jeg benyttede så lige lejligheden til at få taget nogle billeder!
Den fotogene Grand øverst, hans helbror Cru i midten og Malbec nederst. Herlige knægte!

Vædderlammene på skovtur

IMG_2411Vædderlammene har spist deres græs og derfor har de været på tur endnu engang. Jeg havde fået hyrdehund med fører til at hjælpe igen, og et par følgebiler også, – så vi skulle kunne klare de fleste udfordringer!
Denne gang skulle flokken ikke deles, så det burde gå nemmere!

Og da vi lige fik flokken i gang og afsted, gik det også rigtigt fint! Ja, næsten for godt, for lammene havde ild i r…., og det var lige alt det, at vi andre kunne følge med! Så det blev noget af en stroppetur og sveden sprang på panden – men frem det kom vi og lammene kom ind på en stor mark med masser af saftigt grønt græs! Mums!
IMG_2417IMG_2427IMG_2433IMG_2442

Sommerklip

IMG_2461En af de sidste dage i august fik jeg klippet Blishønen og Blomst. Deres uld filter og duer ikke til kun at blive klippet én gang om året. Og man siger, at det skal være inden september, for at ulden kan nå at vokse sig lang nok inden vinter. Så det var bare at komme i gang.
IMG_2462Her er før- og efterbillederne. Fårene ser altså altid lidt spøjse ud, som helt nyklippede, men det er forbløffende så hurtigt det første uld vokser ud igen og laver små krøller.

Denne “aktivitet” betød også, at jeg skulle tage nogle beslutninger!For hvem skulle klippes? Sylfiden plejer jo som IMG_2464gotlænder også at få en tur nu – ligesom Blomst. Men jeg har besluttet, at jeg har forsøgt længe nok med det kugleskøre får! Eller…. faktisk er det ikke kun mig, der har besluttet!
Min yngste søn sagde: Skal du nu ikke vælge dem, som du kan komme i nærheden IMG_2466af? Klogt sagt – det bliver enden for Sylfiden!