Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!
Lammene flytter hjemmefra
Skriv et svar
