
Jeg satte mig på lur der, hvor jeg havde set den et par gange. Og jeg var heldig, at den kom tilbage med jævne mellemrum. En flot rødstjerte-han.
Den kom flyvende med munden fuld af mad og sad på lågen ind til fårefolden. Og pist!! Så var den væk. Et par sekunder efter var den tilbage, men nu med tomt næb. Jeg måtte skifte position for at se, hvor den forsvandt hen.
Det viste sig, at den bruger rottegiftkassen som rede! Ikke så romantisk, men jeg kan godt se det praktiske.
Pludselig kom også fru rødstjert! Hun er ikke helt så imponerende flot i fjerdragten, men har til gengæld meget smukke øjne!
Selvom jeg sad stille så længe, at jeg var ved at fryse til is, lykkedes det mig faktisk aldrig at se – og ihvertfald slet ikke at tage billeder af – at de flyver ind i rottekassen. Det går bare stærkt! Billederne herunder illustrerer meget godt! Klar, parat, PIST og så tilbage!
Rødstjert på Bjerget
Skriv et svar