Månedsarkiv: juni 2015

Rødstjert på Bjerget

IMG_0502aEngang imellem må jeg også skrive og tage billeder af andet end får! Og de sidste par dage har budt på fine muligheder. Jeg har nemlig opdaget en ny fugl i min have. Jeg måtte ind og have slået den op! En rødstjert!
Jeg satte mig på lur der, hvor jeg havde set den et par gange. Og jeg var heldig, at den kom tilbage med jævne mellemrum. En flot rødstjerte-han.
Den kom flyvende med munden fuld af mad og sad på lågen ind til fårefolden. Og pist!! Så var den væk. Et par sekunder efter var den tilbage, men nu med tomt næb. Jeg måtte skifte position for at se, hvor den forsvandt hen.
Det viste sig, at den bruger rottegiftkassen som rede! Ikke så romantisk, men jeg kan godt se det praktiske.
IMG_0604Den er rimelig sikker for alt andet end rotter – og også tør, hvilket jo nok kan være en fordel i disse tider.
Pludselig kom også fru rødstjert! Hun er ikke helt så imponerende flot i fjerdragten, men har til gengæld meget smukke øjne!
Selvom jeg sad stille så længe, at jeg var ved at fryse til is, lykkedes det mig faktisk aldrig at se – og ihvertfald slet ikke at tage billeder af – at de flyver ind i rottekassen. Det går bare stærkt! Billederne herunder illustrerer meget godt! Klar, parat, PIST og så tilbage!
IMG_0613IMG_0614IMG_0615IMG_0616

Hyrdehund på besøg

IMG_0440Jeg er blevet kontaktet af en kvinde med hyrdehund. Hun ville gerne øve sig og træne sin hund i at hyrde får hos mig. Det lød jo spændende, men jeg har ingen erfaring på området, så vi aftalte ihvertfald at prøve.
Mine får har en dårlig hunde-oplevelse siddende i sig, så jeg var IMG_0441da lidt spændt på, hvordan de ville reagere. For efterhånden mange år siden – i 2007 – blev mine får angrebet af to hunde, og selvom det nu kun er Enya, der har oplevet det, sidder det i den grad fast i flokken. I flere år kunne jeg tydeligt se på flokken, hvis der gik en hund forbi på vejen. Og de unge får har lært den IMG_0442reaktion, selvom de ikke var med dengang. Men de sidste par år har de heldigvis slappet mere og mere af.
Der var nu ingen tvivl om, at de var meget opmærksomme, da der kom en hund i nærheden af folden. I løbet af et par sekunder var hele flokken tæt samlet og alle hoveder vendt i samme retning.
IMG_0445Dicte gik rundt med hunden i snor det første stykke tid, og fårene sprang afsted. Det var lige før det blev for meget for Pyt på et tidspunkt med al den motion. Det er hun åbenbart ikke i form til. Men efterhånden som fårene fandt ud af ,at der ikke skete noget, slappede de mere og mere af, og gik efterhånden bare afsted i IMG_0451samlet trop i stedet for at styrte afsted. Så blev hunden sluppet løs og Dicte styrede den velopdragede hund rundt i bløde buer bagved fårene. Når den kom for tæt, blev den lagt dæk, og lå der og ventede på tegn til at løbe videre. Sådan!
Da både hund og får var ved at være trætte efter 15 min intensiv IMG_0450træning, blev fårene ledt hen foran stalden og hunden lagde sig stille ned og holdt dem samlet der, mens vi fik en lille snak.
De var bestemt stadig meget opmærksomme, men nu også med en snert af nysgerrighed. Gærdesmutte (nederst til højre) var dog meget oppe på¨lakridserne og stod forrest i flokken og stampede hård i jorden med det ene forben. Vi prøver igen om en uges tid.

IMG_0464IMG_0458IMG_0466IMG_0469

Flot hyrdestav

IMG_0324Jeg har fået denne rigtig flotte hyrdestav af gode venner. Den vil jeg helt sikkert få meget glæde af. Måske især, når jeg skal have fat i et får inde i stalden.
For jeg må indrømme, at da jeg skulle have fat i et lam ude på marken for et par dage siden, da skulle jeg nok have haft en forlænger på 🙂

Kål på marken

IMG_0310IMG_0309IMG_0311Ja, det er jo ikke en kålmark, jeg har, men så lidt alligevel. Efter festlig sammenkomst blev der et par hvidkålshoveder til overs, som jeg smed ud på marken. Det er jo så moderne med aktiverende fodringer, har jeg hørt. Så får og lam måtte selv kæmpe sig igennem hovederne. Her står et par af de absolut mindste lam, Ternes champagnebobler, Ruinart Krug og Bollinger m.fl. og kæmper med at få gjort kål på noget af det.

Sommerdag

IMG_0308Det er pragtfuldt med sådan en solskinseftermiddag, hvor solen banker ned over græsmarken og fårene og lam ligger og slapper af i skyggen under træet. Så ved man at sommeren er ved at være der. Merlot her nyder også solen og kan ligge mæt og varm og klø sig på næsen.
IMG_0313IMG_0314

Halm til huse

IMG_0336IMG_0340Den seneste tids megen regn har gjort, at fårene har været mere i fårehuset end de plejer på denne årstid. Jeg havde ellers brugt den sidste halm, ryddet op og besluttet, at jeg ihvertfald ikke skulle have en balle mere hjem. Men omvendt – der trængte virkelig til noget strøelse. Så da der pludselig kom en vindstille dag, var det bare om at få gang i trillebøren og få hentet et læs løs halm fra naboen.
Resten af året er jeg jo så forkælet at få halmen leveret i minibig-baller, men det kan vist lige vente til eftersommeren. Dejlig fredelig tur – og sikke en syrenduft at gå i!

Mums – så er der brød

IMG_0357Mine får er altid glade for at se mig – men i disse dage er de ekstra glade. En kollega har fået en masse brød til overs – og en del af det, er faldet af på mine får. Det vækker stor lykke med sådan en ordentlig portion boller og rugbrød hver eftermiddag, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er glade dag og der er en asen og en masen af den anden verden, for tænk, hvis nu en af de andre fik en særlig godbid, som man så selv gik glip af.
Men det får jo en ende igen …. I morgen får de den sidste portion – det ved de bare ikke endnu, de søde får!
IMG_0346IMG_0361IMG_0360

Folden er delt

IMG_0255Jeg har fået delt folden i mindre stykker med mit løse hegn.
Når nu varmen kommer og græsset giver sig til at gro …. så har det godt af nogle gro-pauser. Fårene kan også bedst lide frisk, grønt og ikke alt for langt græs og på den måde kan det ene forenes med det andet på bedste vis.
Så skal jeg bare flytte flokken fra fold til IMG_0258fold, når der ikke er mere græs i den aktuelle fold! Det spændende er så om græsset kan følge med i år, for der ryger noget græs igennem, når 15 får og 28 lam spiser igennem
Lammene – og såmænd også nogle af fårene – var vældigt nysgerrige og fulgte mit arbejde tæt!IMG_0257

 

En våd og kold dag

IMG_0287Billedet er næsten det sammen som i lørdags, men vejret unægtelig noget anderledes.
Vi fik meget vand og ikke meget varme i maj måned og juni er ikke begyndt bedre.
Mon dog ikke det kommer. Græsset er bestemt grønt, men mangler nogle varme til at sætte skub i sagerne. Det gror ikke så meget endnu, men det har da bestemt fået IMG_0263vand nok til det næste stykke tid. Hovedfærdselsåren ned over marken er pænt mudret!
Jeg hepper på juni og håber, at den snart byder på lidt mere sommeragtige temperaturer.

IMG_0264