Lige før vi nåede hjem til Bjerget fredag nat, lagde Terne sig og fødte 3 små hvide vædderlam! Det er lidt sjovt, at Blishønen får tre sorte væddere og Terne tre hvide.
De to mødre er jo helsøstre fra Pyt´s firlinge-kuld.
Terne var frisk og godt tilpas, men også lige ved at se ud til at tage Myses hvide lam med i flokken! Jeg fik hende og lammene sat i boksen for sig selv, så de lige kunne få lidt fred sammen! 
Min ældste søn, som har stået for hele årets navnetema, var hjemme i denne weekend, og han har navngivet de syv fredagslam! Han synes, at tre så fine hvide lam smagte lidt af bobler, så her ser I Ruinart, Krug og Bollinger – alias “Champagnedrengene”
3 champagnedrenge
Skriv et svar