Månedsarkiv: september 2014

Afgang!

Jeg havde gjort klar og sat afskærmning op – og da alt forarbejdet var gjort, tog det ikke lang tid at få lammene samlet og ført ind i det til lejligheden klargjorte hønsehus.
IMG_7489Lammene kom susende, og fotografen fik lige taget et par “før og imens vi kom”-billeder, inden han skulle hjælpe med det praktiske arbejde.
IMG_7511IMG_7521Og vupti, sådan næsten ihvertfald, var alle lam samlet og stod roligt og åd deres aftensmad i hønsehuset!
Klar til afhentning
IMG_7542

Hvad hønsene sagde til det, melder historien ingenting om!
God weekend!

Farvel til lammene

IMG_7496Den sidste eftermiddag på marken blev nydt i fulde drag. Lammene kom for at hilse på, da jeg gik ned til dem, men snart efter drev de i samlet trop ned over marken igen. De har det godt og har haft en god sommer. Her er alle 22 – de to gemmer sig lidt, men de er der !

IMG_7500IMG_7501Lidt vemodigt er det også!
Farvel til en stribe fine og godmodige vædderlam, den smukke Medina, lille Klumben og Dickow, som jeg næste år måske kommer til at fortryde, at jeg slagtede! (Hvis ikke Enya IMG_7504IMG_7505får et gimmerlam) og den ret skøre Fallulah.
Og farvel til den store alfa-han Johnny Madsen!

IMG_7507

IMG_7502

 

 

 

Fodringstid

IMG_7469IMG_7472IMG_7473IMG_7480
En af de sidste aftenfodringer med lammeflokken.
Det ved de heldigvis ikke, men sådan er det altså.
IMG_7484Om et par dage bliver hele flokken på 22 lam og 1 får hentet af lastbilen fra Gelstedslagteren – og så er årets lammeeventyr forbi.
Det har været en rigtig dejlig sommer med flokken. De har ikke bøvlet meget og jeg kan stadig gå ind i flokken, uden at bekymre mig om at få benene fejet væk af et galsindet vædderlam. Det er bestemt ikke alle år, man kan det.
Alligevel bliver det også godt at få dem afsted. Inden mørke og mudder tager over! Det er faktisk ved at være halvmørkt 6.15, når de får deres morgenmad.
Men i dag var det solskin og bare hygge.
Flere havde heldigvis også tid til en lille kløtur 🙂

En beslutning er taget

IMG_7449Jeg havde egentlig bestemt, at jeg ikke skulle have får slagtet i år.
Ja, i forsommeren troede jeg, at Persille skulle afsted, men så vågnede hun op til dåd og fik en chance mere. Men ….
Cuba har de sidste par år haft en knude på ryggen. En uskadelig fedtknude, sagde dyrlægen, da hun alligevel kom forbi. Kun lidt bøvlet, når jeg har skulle klippe hende. Men nu er der flere rundt omkring og derfor har jeg besluttet, at Cuba tager med lammene på slagteriet.
Hun er jo ellers ikke særlig gammel og en af mine absolut bedste “lammeproducenter”. Hun føder små fine lam og stopfodre dem, så de ofte er nogle af de tungeste slagtelam. Men til gengæld er hun vild og skør, så på det område bliver det ikke et savn.
Der er intet, der tyder på, at de nye knuder ikke også er ganske harmløse, Cuba har det glimrende, men sådan er det altså hér. Jeg vil have dyr, som jeg er helt sikker på er sunde og i orden. Beslutningen er taget! (Men sjovt er det jo ikke ……….)
Her får I lige en afsluttende drøvtygger-rundgang!
IMG_7461IMG_7462IMG_7463IMG_7464

Herlige glade lam

IMG_7426Det er et skønt syn, når man morgen eller aften kommer ned for at fodre flokken af lam.
22 fine sunde lam ved godt huld og med blød pels.
Ofte står de klar og bræger i nærheden af trugene, men enkelte gange går de ude på marken og græsser.
IMG_7426Flokken går der og græsser fredeligt, ind til ét af lammene løfter hovedet og får øje på mig, bræger og sætter i løb. IMG_7434 - Kopi
Snart er hele flokken afsted i strakt karriere mod fodertrugene. Det ser flot ud – og gør mig helt glad!

IMG_7434 IMG_7436

Fårene fodres

IMG_7352I august har fårenes ædetrug været i brug nede hos lammene.
Men nu er de heldigvis kommet retur, blevet vasket og tørret og hængt op i fårestalden.
Jeg har selv bygget dem af gamle gulvbrædder fra vores hus og de fungerer faktisk mægtigt godt. De er lige præcis så lange som de skal være, de er tunge, så de hænger godt og stabilt – og så er det sjovt selv at lave ting i træ, som jeg kan bruge i stalden, synes jeg.
Fårene nyder bestemt, at krybberne er kommet op – og nok endnu mere, at der også kommer noget i dem!
Gro har altid haft svært ved manérerne – hvis hun kunne, var hun hoppet lige igennem. Kardemomme, Enya og MØ står lidt mere tålmodigt og venter, men det er skønt, når krybberne er fulde og roen sænker sig!

IMG_7405IMG_7406IMG_7409

Nye ædetrug

IMG_7338I sidste uge fik jeg endelig bestilt nogle nye ædetrug!
Tidligere har jeg kunnet nøjes med et enkelt plastiktrug til lammene, men det går altså ikke med 22 lam.
Mine egne hånd-snedkererede trætrug, der er lavet så de liiige passer ind i stalden, har derfor stået nede ved lammene indtil nu.
IMG_7350Det har fårene bestemt ikke været tilfredse med – og jeg egentlig heller ikke. Så det var skønt, da de nye trug kom sidst på ugen. Straks fik jeg dem kørt ned på marken og byttet ud med de andre.

På billedet til højre kan man se trugene i funktion – eller rettere sagt, man kan ikke se trugene, men til gengæld se, at alle lammene nu har fundet ud af det smarte i at komme og æde korn og kraftfoder. Herligt! 22 lækre lamsebasser!

Fåre-kitch i Nordtyskland

IMG_7384I går var deres udsendte på udflugt i Nordvesttyskland! Langs en landevej mødte der os et så sælsomt syn, at manden var nødt til at hugge bremserne i og køre ind til siden: En forretning med så meget kitch, at det var helt fantastisk!  Se bare her! Får i alle farver – lavet i kunstigt harpiks! Hvad siger I så? Ja, man tror knapt sine egne øjne 😉
IMG_7374IMG_7375IMG_7383

Det lille skind – Blæs Bukki

IMG_7320Lige fra Blæs Bukki blev født har han været et lille pjok! Han er et af Ternes lam og de var ikke ret store, da de blev født. Det er jo faktisk meget fint for så går læmningen nemmest, og Pharphar tog også fint fra, men Blæs Bukki har aldrig gjort meget ved det der vokseri! Selvom jeg holdt ham til patten ved enhver lejlighed og selvom han fik lidt flaske sammen med Klumben, så skulle han tvinges og viste igen glæde eller sult.
Og sådan er det stadig! Et lille utriveligt pjok – det er vist, hvad han er! Han spiser en lille mundfuld eller to, gider ikke håndfodres og står mest bare og kigger! Det bliver man altså ikke større af. Der skal jo godt nok altid være en, der er mindst i flokken og i år er det så Blæs Bukki – men man kan da håbe at han tager lidt ved lære af de andre!