Blodorm i besætning

Resultatet af de gødningsprøver jeg har haft ved dyrlæge viste, at det var blodorm, der var skyld i DADs død.  Jeg har søgt lidt på internettet og har fundet ud af lidt mere om blodorm. Det er en parsit, som giver blodmangel og åbenbart ofte optræder i varme somre og kan være et ret stort problem. Heldigvis er det da noget, jeg kan gøre noget ved. Og gudskelov ser alle de andre lam ud til at klare sig!
Afsted til apotekets åbningstid efter den af dyrlægen bestilte ormekur og så har jeg ellers bare haft gang i doseringssprøjten – venligst udlånt af en sød veninde! Sådan en må jeg simpelthen have! Nå, men de nu kun 24 lam blev drevet hjem i stalden og så fik de en dosis ormekur i halsen. Da alle lammene var vel tilbage i deres egen ende af marken og alle hegn forsvarligt genopsat, var det fårenes tur til at komme på  stald.
Og når jeg nu havde dem indfanget, kunne de lige så godt få det store eftersommer-eftersyn! Ormekur – tjek, 14 x 4 klovbeskæringer – tjek, 3 x sommerklip – tjek! Pyha!
Billeder når jeg altså ikke at tænke meget på, men der kom lige én forbi, da jeg beskar klove, så her er Myse og jeg i aktion! Ikke just en reklame for gode arbejdsstillinger!
Det er ihvertfald noget, der giver sved på panden, selv nu hvor sommervarmen er blæst andre steder hen.
Nu er jeg bare helt træt – men er fortrøstningsfuld og har ro i sindet. God lørdag aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *