Månedsarkiv: august 2014

Fallulah

IMG_7284IMG_7297Blomst´s datter Fallulah har stadig ikke helt forstået det der med fodring! Hun er vild og skør, som jeg ved ikke hvad og står gerne bag resten af flokken, mens de spiser.
Jeg har selvfølgelig prøvet at gå langt væk for ikke at forstyrre, men lige meget hjælper det! Tvinge hende til at spise kan jeg jo ikke, så nu kan man bare håbe, at der på et tidspunkt siver lidt fornuft ind i hovedet på hende!
Til gengæld er hun rigtig god til at klatre på sten 😉

Whao – sikke mange views

I går aftes lagde jeg en lille reklame for Får på Bjerget, Uldgarn fra Bjerget og min lille blog her ind på “Natur- og designgarner” på Facebook. Hold da op! Det er da helt overvældende!
Mit almindelige “læser-antal” synes jeg egentlig er helt pænt og ganske tilfredsstillende – men det syner jo af absolut ingenting i sammenligning med dagens kioskbasker 😉

foto (14)Jeg har simpelthen fået så mange søde beskeder, så jeg er helt glad i maven. Og sikke en masse mennesker, der har slået et slag forbi min lille blog!
Inden jeg lagde noget på Facebook har jeg endda lige – ganske uopfordret – fået den sødeste mail fra en kvinde i Sønderjylland, der skriver, at hun har stor fornøjelse af at følge min blog! Tusind tak for den! Jeg nyder at “finde” mine små historier og skrive dem – men sådan en dag som i dag er bestemt meget motiverende og gør det endnu sjovere!
Jeg er altså en heldig loppe 🙂  God weekend til alle

Lammene har det godt igen

IMG_7314Ja, nu tør jeg næsten ikke skrive det, men ….. Lammene virker til at være kommet ovenpå igen. Efter ormekuren var der et par stykker, der fik mavepine og hele flokken gik lidt fra foderet! Og det regnede og regnede!
Nu har det været tørvejr et par dage og både lam og jeg ser mere IMG_7319lyst på det hele. Det er kommet liv og spræl og appetit tilbage i flokken. Det er altså dejligt! De kommer glade løbende, når jeg kommer med foder morgen og aften og kaster sig nu ivrigt over foderet. Kornet er blevet suppleret med lidt fårepiller – og det kan de godt li!
IMG_7283IMG_7328Det ser så flot ud, når de står der på en lang række -skulder ved skulder – med alle deres flotte uldne rygge.
Det er Lily, der lige kigger op på billedet her længst til venstre. Hun er ret sky, så hun holder meget øje med, hvor jeg er og hvad jeg laver!
Resten af striben gumler bare løs!

Lammeskind

IMG_5113I vinter fortalte jeg om, at jeg har sendt lammeskind til garvning (se her). Nu har jeg været på Fyn og hente dem hjem igen. Syv flotte lammeskind i forskellige størrelser og farver ligger nu rundt i stuen og pynter. De er lækre og bløde – og gode at sove til middag på!

Ja, sådan skrev jeg i begyndelsen af juli og jeg ville have lagt billedet her på bloggen  – også for at få dem solgt!
Men jeg udsatte det, fordi jeg tænkte, at der såmænd ikke var mange, der ville læse fåreblog eller købe lammeskind midt i sommervarmen.
Men nu, hvor sommervarmen har dæmpet sig, har jeg slet ikke flere skind tilbage. “Lammeskind fra Bjerget” var en succes – så det må jeg vist efter igen en anden gang!

 

Uldgarn fra Bjerget på Strikkecamp

Lørdag var jeg i det sønderjyske og besøge Conny i Garnache i Haderslev. Hun skulle have en leverance af mit nye lækre tykke garn.
Bagefter kørte jeg til Gammel Bro Camping ved Årøsund. Her var der strikkecamp hele weekenden – og her havde Garnache også en stand. Der var godt nok tryk på!
Rigtigt mange mennesker lagde deres vej forbi campingpladsen – enten for en kort visit, som jeg, eller som et helt weekendophold, med telt, campingvogn eller andet.
Der blev strikket, snakket, købt og solgt!

IMG_7266“Uldgarn fra Bjerget” havde et fint lille bord med garner og de forskellige modeller vi har strikket og hæklet hang rundt omkring i Garnache´s bod. God oplevelse!

Mere uldgarn fra Bjerget

IMG_7265I foråret sendte jeg en lille portion uld afsted til Hjeltholt Uldspinderi. 10 kg af det fineste og lækreste uld fra Enya, Cuba, Pyt, Spurv og Terne. Nu er garnet klar til at komme i handlen!
Jeg har fået det spundet til et garn i en tyk og lækker kvalitet med en løbelængde på 135 meter pr. 100 gram. Det passer til en pind 6-7.
I går blev der sat manchetter på og i dag bliver det sat til salg i Garnache i Haderslev og Garnache´s bod på Strikkecamp´en på Gammel Bro Camping ved Haderslev. Man kan selvfølgelig også købe direkte hos mig.
Kom ned og kig! Der bliver måske nok ikke et kæmpe”release-party”, men mange skønne strikkeoplevelser og garner at se på :). God lørdag

Mø og Oh Land

IMG_6178IMG_6158De to gimmerlam Mø og Oh Land skiftede flok her i weekenden. Jeg har længe overvejet, om de ikke skulle blive på Bjerget og blive til får! Faktisk har jeg overvejet så længe, at jeg er lidt nervøs for, om nogle af vædderlammene har været for tæt på Oh Land. Hendes pels på ryggen var meget rodet for nogle dage siden. Jeg håber det ikke ……
Nå, men – nu er de ihvertfald flyttet op på det øverste stykke mark, hvor fårene går!

IMG_7234Oh Land er  vild og sky som sin mor Sylfiden, så der skal nok blive masser af bøvl med hende, men jeg har – fra det øjeblik jeg trak hende ud i foråret – været fuldstændig tovlig med hende. Hun er så smuk og graciøs! Og prøv lige at se hendes uld! Fine krøller.

Mø skal også tæmmes lidt – hun er valgt for sin uld, der ligner hendes mor Myses. Brun og grå og så blød, så blød! Herunder står hun foran Myse! Hendes pels falmer jo altid noget i solen om sommeren, men bliver mørkere igen i løbet af vinteren.
IMG_7238IMG_7240IMG_7237

 

Det er godt nok vådt!

IMG_7253IMG_7254Efter en dejlig varm og lidt tør juli skal jeg da love for, at sluserne har åbnet sig over Bjerget og omegn. Flere gange ugentligt skal en fuld regnmåler tømmes og da jeg gik ned over marken i dag, for at se til lammene, løb der vand oven ind i mine træsko! Rolig nu!

 

IMG_7252IMG_7251Jeg har åbnet stalddøren, for de nyklippede får synes, det er for koldt og vådt udenfor – og de andre nyder det bestemt også. En lille tot hø og lidt tørvejr – det er noget der dur!

Afhentning af døde dyr

I forbindelse med det lam, der døde i sidste uge, er jeg blevet spurgt om, hvad jeg egentligt gør, når et får eller lam dør. Hvad gør jeg, ved det døde dyr?
Døde husdyr må ikke begraves eller lægges ud i naturen. Blandt andet for at mindske spredning af eventuel sygdom. Det ville heller ikke være rart at færdes i skovene, hvis det var tilladt.
IMG_7222Derfor er der lavet en afhentningsordning. Man ringer til Daka og via et sindrigt – men meget forståeligt og præcist – trykknapsystem, kan man til langt ud på aftenen bestille afhentning af dyr til næste hverdag. “Er der tale om en hest – tryk 1, ged eller får – tryk 2 osv.” Dyreart og antal angives og adressen finder de via ens telefon- og chr-nummer, som også skal trykkes ind. Det har virket upåklageligt for mig hver gang. I dagtimerne kan man også snakke med et rigtigt menneske!
I løbet af næste dag kommer der en stor lastbil og henter dyret med en kran. Det skal ligge overdækket ved ens indkørsel – eller på et andet aftalt sted. Det er ikke super romantisk, men det er ordentligt og på sin vis også værdigt.

Sommerklip

IMG_7241Da fårene nu alligevel var indfangede lørdag blev Sylfiden, Blomst og Blishønen også klippet. Gotlænderne skal helst klippes to gange årligt. Sidste år fik jeg det simpelthen ikke gjort og resultatet var, at deres uld filtede en del inden den blev klippet af. Faktisk så meget af den var ikke til at bruge! Det kan man jo så lære af!!
IMG_7242Det var lidt det samme med Blis, så derfor har hun også fået en sommerklipning. Terne har jeg ikke klippet, for der var ingen problemer med hendes uld. Men de to helsøstre har også en meget forskellig uld. Ternes ligner Pyts helt og aldeles, mens Blishønens uld opfører sig som hendes mormors!
IMG_7245Tilbage i flokken er der ihvertfald forskel på fårenes størrelser. De i forvejen mest spinkle er nu også blevet klippet, mens de store tunge madammer ydermere har 5-7 cm uld til at fylde om livet! Det ser sjovt ud!