Månedsarkiv: april 2014

Dyrlægen på besøg

IMG_4133Mine får og lam halter. De har fået den klovspalte-betændelse, som florerer rundt omkring i danske fåreflokke. Så i dag har jeg haft samlet hele flokken i det forreste rum i stalden – som ikke plejer at være til får. Men pladsen er mindre her og så er de nemmere at få fat på. Dyrlægen er nemlig på vej på besøg. Det er der ikke billeder af, for det er effektivt og hårdt arbejde at få behandlet alle 39 dyr.
De har nu fået en langtidsvirkende penicillin kur, har fået dyppet fødderne i en desinficerende væske og er så blevet lukket ned på en græsmark, der ikke har haft får gående siden i vinter. Så skulle bakterien – der kun kan overleve en uge udenfor klov – gerne krepere. Jeg krydser fingre!

Nyt om ulven

IMG_4164Efter meget lang tid kan Naturstyrelsen nu bekræfte: Der var ulv i Andkær i slutningen af november 2013. Gisp!
Den 1. december 2013 skrev jeg her om, at mine får var nervøse og urolige. Samtidig skrev Vejle Amts Folkeblad (VAF) om, at der var mulighed for ulv i vores område – og så blev jeg også en kende nervøs. Men jeg har nu hele tiden mest troet på “hund”.
Men desværre nej!
Og hvad værre er – det lyder som om, den stadig er i området!!
Ja, ulve kan nok være meget fascinerende, men ikke her ved mine får og lam. Motortrafikvejen og de områder som omtales i artiklerne ligger altså ikke langt fra min græsmark!
Jeg synes ikke rigtigt, det er sjovt!
IMG_4165

 

 

 

 

VAF´s artikler:
http://vafo.dk/article/20140424/ARTIKLER/140429768/1139
http://vafo.dk/article/20140426/ARTIKLER/140429652/1195

 

Græsplænegræs kan også spises

IMG_4015For et par dage siden skinnede solen vidunderligt lunt og jeg havde tid til at sidde og holde øje med flokken.
Så jeg satte noget løst hegn rundt om et stykke lidt mere ekstensivt græsplæne og drev flokken derned. Det var simpelthen dejligt og afslapning på den store klinge at sidde der i et par timer og bare være. Og der blev rigtigt smovset i frisk grønt græs og sprøde mælkebøtteblade og blomster!

IMG_4017 IMG_4039 IMG_4055

Lækkert strikket halsrør

IMG_4012På køreturene til påskens familiebesøg m.m. har jeg fået dette lækre halsrør strikket færdigt! Det er blevet flot, synes jeg.
Det er så stort, at det også kan nå ned om skuldrene, når det bliver koldt igen – eller op omkring hovedet!
Jeg har stikket det efter en opskrift i Lene Holme Samsøe´s “Suveræn strik på den feminine måde”.
IMG_4014Det er en dejlig bog, som jeg da vist bliver nødt til at eje. Der er flere opskrifter, jeg skal have kigget nærmere på.
Garnet er mit eget “Uldgarn fra Bjerget”. Jeg har brugt 400 gram garn og strikket det på pind 4.
Hvis du har lyst til at prøve, skriver du bare en mail til mig – så sender jeg gerne garnet 🙂

Krumspring og spilopper

IMG_3964 IMG_3965 IMG_3966

 

 

 

En gang eller to om dagen tager lammene en ordentlig tur! De løber, laver tricks, leger pjatter og springer rundt! De elsker at lege op og ned ad de to jordbunker, vi har liggende
i folden – og derfor er de blevet liggende! Herover er det Johnny Madsen!
IMG_3848 IMG_3855 IMG_3856

 

 

 

 

IMG_3951Men det er ikke let at fange alle deres krumspring og spilopper. Der er fuld fart på og man skal være hurtig på aftrækkeren.

90 % af billederne – mindst – bliver uskarpe, men prøv lige at nyd de her forholdsvis vellykkede skud! Man kan næsten høre dem grine og råbe “Se, hvad jeg kan”

Pigerne kan skam også. Her er det Ane Trolle

Klø-stenen

IMG_3980

I flere måneder har der været lukket af til de områder af folden, hvor de store kampesten ligger. Nu kan flokken komme til den ene – og det er der ihvertfald én der nyder!
Det er lige ved at se ud som om, hun gerne vil have den flyttet lidt! Kardemomme elsker at klø sig op ad stenene. Og i dag fik den da en ordentlig tur. Inden længe opdager lammene også, at den er sjov at hoppe op på, men det har de endnu ikke fundet ud af.
IMG_3984 IMG_3982 IMG_3979

Hele flokken i jubel

IMG_3814Alt det nye lækre græs og den friske forårsblæst kan nok sætte gang i en flok får og lam. Lammene begyndte, så kom “de unge mødre” med, men til slut måtte selv de gamle koner overgive sig til forårsfornemmelserne! Huh hej, afsted over stepperne!
Men det varede nu ikke længe før det grønne græs og vinterkonditionen satte en stopper for løbeturen!IMG_3816IMG_3817