Kardemomme har jo fået trillinger og klarede læmningen flot selv. Blomst var så lige ved at overtage lammene, men det fik jeg da afværget.
Kardemomme og de tre små har stået i boks for sig selv i nogle dag, for at komme godt i gang. Kardemomme er nemlig ikke den meget opmærksomme og kærlige modertype. Det skal hun have 😉

Det ene gimmerlam har hele tiden fået lov til at spise og er blevet nusset, den anden gimmer er tålt, men der har ikke været meget overskud til den lille vædder. Han har heller været hurtig til at forstå systemet – yver, pat, mælk – det må man sige. Så jeg har, hver gang jeg har været i stalden, holdt fast i Kademomme, så de to kunne få noget at spise. De første dage var det en kamp og jeg var øm i hele kroppen af at slås med den store madamme, men nu skal jeg bare holde hendes hoved og klø lidt, så står hun stille. Og vædderlammet har også efterhånden fået en fornemmelse af, hvor maden kommer fra. Og får også lidt uden min hjælp, kan jeg se! Det går fremad og de har det godt 🙂

Men han er altså meget glad for mig. Når jeg kommer, er der mad- og kærlighed!
Så den store kæle-knusetur skal der til mindstengang om dagen  – jeg bliver nusset, suttet på og puttet ind til.

Torsdag kom de så ud til de andre – vejret var fantastisk – og de skal jo også ud og opdage den store verden! Og det må man sige de kom! Kardemomme gik ud med yndlingsgimmeren – og de to andre stod undrende tilbage i stalden.
Hvor blev mor af ??
Hun kommer tilbage, men de opdrages til tidlig selvstændighed 😉