Da jeg slagtede lam i oktober, fik jeg 7 lammeskind med hjem. Lammene var så flotte i år – bløde og krøllede efter deres finuldsfar – og med mange smukke farver. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville prøve at få garvet nogle skind. Det har jeg ikke prøvet før – men nu skulle det være.

De 7 smukkeste skind var udvalgt på forhånd og de kom altså med retur sammen med lammekødet. Da jeg åbnede sækkene var jeg næsten grædefærdig! De pelse jeg havde gjort mit yderste for at holde fri for halm og strå, var nu fulde af savsmuld fra slagterens stald. Jeg krydsede fingre for, at det gik alligevel og gik i gang med at  fik renset små kød- og fedtstumper af – og så fik skindene ellers bare masser af salt. Jeg tror, jeg brugte 1 – 1,5 kg salt pr. skind. De blev stablet på en palle og så har de ellers bare ligget der.

I lørdags var der så skindindsamling på Fyn. Jeg fik læst grundigt på instruktionerne, børstet skindene fri for salt, renset dem yderligere for fedtstumper og pakket dem i klare sække, vedlagt mærkesedler, noteret chr-nummer, vejet pakkerne osv.
Og så i bagagerummet og afsted til de “Fynske fåreavlere”. Dér var bare styr på sagerne. Ikke noget med at blande tingene sammen, alle kom ind med deres plastikpakker i rækkefølge, der blev noteret og underskrevet. Meget dejligt og imponerende. Der var ingen muligheder for udveksling af baktusser og baciller, og vi havde også alle skrevet under på, at vores skind naturligvis kom fra raske dyr og besætninger.
I den korte ventetid der var, blev der serveret kaffe og nybagte boller. Luksus.
Min bekymring for al den savsmuld blev fejet af bordet – dét var intet problem!
Tak til Kirsten og Leif for god oplevelse! De modtager, samler og pakker mange skind på sådan en weekend. Det hele bliver så sendt til Tranås Skinnberedning i Sverige.

Og nu er det så bare at vente. I løbet af 6 måneder kommer der forhåbentligt 7 lækre lammeskind tilbage til Bjerget. Jeg har valgt, at de skal være i deres naturlige længde, bare masser af blød lammeuld. Jeg glæder mig!