I dag kom faderen til forårets lam på besøg. En stor Suffolk-vædder jeg har lejet her i efteråret. Han virker rolig og ser da rimelig flot ud!
Jeg forbavses hvert år over, hvor grov sådan en vædder er i trækkene. Hans hoved er kæmpestort og den buede næse er bare bred. Selv Kardemomme virker helt feminin ved siden af den store klippert her. Nu må vi bare håbe, at der er mange skud i kanonen.
Jeg har sat en sele med blå farvestift på ham. Det gør jeg for at holde øje med, hvilke får, der bliver parret – og hvornår. Når han springer op på dem, afsættes der en blå klat på fårenes uldne bagdel. Det pynter just ikke – hverken på vædder eller får, men det er altså praktisk!

Jeg kravlede op på en stor sten, så jeg ikke blev løbet over ende, og anskuede derfor tingene sådan lidt fra oven.
Fårene tog imod den nytilkommende med stor entusiasme og nysgerrighed.
Så nu er det bare at vente på blå pletter 😉