Månedsarkiv: september 2013

Fårene fodres

IMG_1748 - Kopi

Fårene var jo begyndt at glæde sig til staldlivets hygge, da vædderlammene pludselig blev drevet hjem og indtog stalden. Det var en streg i regningen, synes de, og snyd! De bræger troligt hver gang jeg er ude at fodre lammene, men de bliver nu heller ikke snydt!
IMG_1756De er altså aldeles skønne og kaster over foderet, så man skulle tro, de aldrig får noget! Jeg fodre nu langs hegnet, fordi de væltede mig omkuld, når jeg kom ind i folden med kornspandene. Skøre damer 😉
Efteråret arter sig jo heldigvis smukt, så de lider absolut ingen nød, går på tørt underlag og har lune nætter og dage.
Og så har de jo rigtig lækker uld at holde varmen i.
Sidste uges regnskyl fik lige vasket det værste sommerstøv ud af pelsene, så de er simpelthen så flotte nu.
Renvaskede og krøllede – og bare fine.

IMG_1758 IMG_1760 IMG_1762

Hanekamp

I dag mens jeg gik og fodrede og hentede korn, lød der pludselig nogle ordentlige hule drøn inde fra vædderflokken.
Det var tid til styrkeprøve! Og det har det jo været mange gange, lige fra de var små –
men hold da op!! Denne gang blev der ikke lagt fingre imellem.
IMG_1642IMG_1644IMG_1645IMG_1655IMG_1656

IMG_1686

Selvom jeg stod med fingeren på udløseren, lykkedes det ikke at få et rent “pande mod pande”-billede, men jeg skal love for, at de var der! Mit hoved havde ikke holdt til det – og jeg er da glad for, at mine ben heller ikke skulle tage imod! Når man ser på pelsen, fornemmer man også tydeligt den fart og kraft, der ligger bag!

IMG_1691Til sidst blev det for meget af det gode – de var fem mod én – og jeg fløjtede til time out! En samling hø i hvert hjørne kunne give lidt ro på tropperne.

Uldgarn fra Bjerget

IMG_8236En kær veninde har åbnet en flot garnforretning – “Garnache” i Haderslev – og hun vil gerne forhandle “Uldgarn fra Bjerget”.
Det er jo fantastisk! Forretningen ligger på Nørregade 7 i Haderslev, lige bag Domkirken, på hjørnet af Nørregade og Smedegade.
Så jeg har haft travlt med at sætte banderoler rundt om garnet, folde brochurer og få det hele pakket i bilen og komme til Haderslev!

IMG_1611IMG_1615IMG_1607IMG_1609

IMG_2582

Nu til aften er der kommet billeder af, hvordan det kommer til at stå i forretningen – og jeg bliver da pavestolt!

Lige når man træder ind i ad døren,
står dette bord, smukt pyntet med “Uldgarn fra Bjerget”!
Det ser bare godt ud! Jeg krydser fingre for, at det går godt.

Garn garn garn

IMG_1621Som lovet …
Her er billeder af mit lækre nyspundne uld! Kilovis af varmt og blødt uldgarn – fra fårene ude på marken.
Der er hvidt og gråt garn i 2-trådet kvalitet med en løbelængde på 275m/100g og en hvid lidt tyndere kvalitet på 400m/100g. Det er blødt og lækkert – jeg glæder mig til at strikke af det. Prøv lige at se …. uhmmm
IMG_1622IMG_1618 - Kopi IMG_1627

 

Til Hjelholt efter garn

IMG_1602For et par uger siden ringede de fra Hjelholts Uldspinderi og fortalte, at mit garn var færdigt! Jeg indleverede jo sække fulde af lækker uld i april. Det er blevet til færdigt garn og nu fandt jeg endelig tid til at hente det!
Da jeg var nede med ulden, havde jeg kameraet med rundt og tage flotte billeder af et spinderi i fulde omdrejninger- men mit kameraet åd dem desværre!  Derfor havde jeg – som lovet – kameraet med igen og jeg har også taget nogle. Der var bare maskinstop, da jeg var der!! Jeg er ikke så heldig her 😉

Men det er altid spændende at besøge Hjelholt – enten maskineriet så kører eller ej.
De store flotte tunge maskiner, små uldfibre, der kilder i næsten, lugten af våd uld fra vaskerummet, alle de smukke farver og forskellige kvaliteter af garn!
Tak, fordi vi måtte kigge ind – og se mere her: http://www.hjelholt.dk
Alt det flotte garn jeg hentede, må I se i morgen.

IMG_1596 IMG_1598 IMG_1599IMG_1601 IMG_1603 IMG_1604

Lammene er hjemme igen

IMG_1537

Mine lam er “pludselig” blevet tynde. Ja, det er ikke noget jeg er stolt af, men jeg har set på mængden af græs og har ikke haft fat i rygstykkerne på lammene – og det har simpelthen snydt mig. Græsset har været der, men pga. tørken åbenbart ikke indeholdt nok at vokse af.
IMG_1594Jeg kan forstå, at andre har lavet samme fejl, men det er en ringe trøst. Føj, jeg føler mig ramt på min landbrugelige stolthed.
Men der er jo ikke andet at gøre ved det end at gøre noget ved det ;).
Så jeg for hjem og fik ordnet stalden med det sidste halm fra sidste år og fik min søde nabo til at levere mere halm og korn.

IMG_2504Og så var mand og yngstesønnen søde til igen at være fårehyrder. Jeg havde besluttet, at drive hele flokken hjem. Nu er det gået så godt de andre gange (selvom der er er dem, der mener, jeg ikke er rigtig klog! ;))
Vi fik alle 19 vædderlam ud af folden i fin stil og så afsted af småvejene mod Bjerget. Grøftekanternes friske græs var meget fristende ind imellem og det kunne vi jo så benytte os IMG_2509af, når der var biler, der skulle forbi eller vi trængte til en pause. Folk er jo rigtigt søde – og overraskede, når de møder sådan en flok lam på vejen – og holder ind til siden eller triller lige så stille forbi, når vi giver tegn. Også da vi skulle krydse en større vej, gik alting uproblematisk. Så igen en succesfuld spadseretur – og hjemme ventede belønningen med “lokke-kornet” i græsset  🙂

IMG_1552IMG_1544IMG_1566IMG_2515

Rundt på markerne

IMG_1373IMG_1377IMG_1380Kameraet var med rundt og se til de tre flokke. De 19 vædderlam har det godt. De hygger sig, bøvler med hinanden og ser godt ud, som Tjur her på billedet!

Jeg synes, dog de er lidt mere klejne end de plejer, men der skal måske også være en lille forskel på om man nu har brugt finuldsvædder eller en mere kødfuld en af slagsen.
Men når de skal bruge mig som klø-pind har de såmænd kræfter nok!

IMG_1384Hjemme går fårene på marken længst væk, og synes, det er voldsomt hyggeligt at få besøg! De savner altid at blive lukket på stald på denne årstid. Man kan jo ikke påstå, at det har været meget koldt eller regnfuldt i den senere tid, men alligevel virker det som om de glæder sig til efterårets “indendørs hygge”! De ser godt ud alle sammen.

IMG_1400

De fire små tøser går sammen og hygger sig.
Her er det Blis forrest. Hun har rigtigt taget fra hen over sommeren og har vokset sig stor og flot – og er en rigtig kælepotte!
Terne er knap så stor, men også rigtig fin – og med lidt list og lokken kan hun også kommes til.
Spurv og Gærdesmutte er store flotte gimmerlam. Spurv vil gerne kløs i panden, hvis jeg står på den anden side hegnet, men Gærdesmutte skal jeg vist have sat en charmeoffensiv ind overfor. Hun er ikke ret nem at komme til.
Men fire rigtigt fine piger! Det lover godt for de næste år 😀