
Det var næsten lige så spændende denne gang, som den første. Nu var der jo nemlig kun væddelam tilbage i flokken. Sidste gang havde jeg haft nogle får med til at holde styr på tropperne – og fårene havde oven i købet haft snor på. Nu skulle lammene drives alene.
Mand og søn havde indvilget i at være “drivere” – og så gik det endnu engang hen af vejen i godt march-tempo. Ved alle indkørsler og åbninger til marker og æbleplantager blev farten øget, så der ikke var nogle, der skulle få gode ide´er. “Storen” var super godt til følges med mig – og med os to i spidsen, fulgte flokken fint med.
Det gik rigtigt fint og uproblematisk igen! Det er altså dejligt at flytte sine dyr sådan!
Vel fremme var der korn, brød og sliksten som belønning! Og kamp om pladserne 🙂