Det er hårdt at være Pyt!

At være mor til firlinger – det er altså noget af en opgave! Der kan man ikke bare sige pyt!!
Lammene vokser og lider slet ingen nød – men Pyt! Huh, hun bliver tyndere og tyndere for hver dag der går. Jeg prøver at give hende ekstra foder, men det gider hun ikke. Hun spiser gerne kraftfoder sammen med de andre, men ellers ikke! Og nogle af de andre slughalse, kan jo nemt skubbe hende væk, hvis jeg lægger en ekstra god bunke foder, hvor Pyt står! Hun ligner en jersey-ko hen ad ryggen og jeg bliver helt bekymret for hende!

IMG_8339IMG_8336

 

 

 

 

 

 

 

Det eneste hun gider æde alene, er frisk græs! Så hun går meget på tøjr rundt på græsplænen og på markvejen og hvor jeg ellers kan finde steder med mere græs end på folden! Så vi får ryddet ud i mælkebøtterne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *