Firlinger på Bjerget

IMG_7841Pyt har fået firlinger!! Det er da fantastisk!!

Ved 20tiden lå Pyt sådan lidt for sig selv og rejste sig ikke, da jeg kom ud for at kigge til dem alle. Sylfiden stod i lammeboksen, så jeg havde lavet hønsehuset klar til Pyt. Hun blev installeret og gav sig til at gumle hø – og så jeg mente nok, at der lige kunne blive tid til lidt aftensmad. Men da jeg kom derud igen 45 min efter stod Pyt og slikkede 4 lam!!  Det er jo helt vildt og fantastisk!!
Et sort og tre hvide!! To væddere og to gimmere! Og den sorte er en gimmer! Det har jeg sådan ønsket mig.

De er selvfølgelig lidt små (2,7 – 2,8 – 3,5 – 3,5 kg), men lægger man deres vægt sammen, er der vist ikke noget at sige til, at Pyt har været lidt tyk ;). Nu er hun bare sulten!
Hurra!! Hurra!! De er friske og begynder allerede så småt at hoppe lidt rundt i halmen!! Men så bliver man altså også meget træt bagefter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *