Månedsarkiv: juli 2011

Fårestalden så god som ny

Her i weekenden fik jeg muget ud! Min søde og fuldstændigt fantastiske nabo Jens kom med BobCat og container og gravede et helt års produktion af god fåre- og hestemøg ud!! Hold da op, hvor er det er en uvurderlig hjælp med sådan noget maskineri!! Og sådan en nabo 🙂
Lørdag aften havde jeg højtryksspulet hele stalden og i dag kom turen så til trug, kar osv. Nu skal det bare lige tørre godt igennem og have en gang Stalosan i bunden og så er jeg klar til ny sæson

Teenage-marken oprettes

Mandag den 11. juli kom den store “Sorgens dag”. Får og lam skulle skilles. Da vi kom hjem fra ferie lørdag kunne jeg se, at det var på tide: Vædderlammene var ved at være lige rigeligt fremmelige. Jeg fik alle dyrene på stald og bundet fårene, og så kunne jeg forholdsvist fredeligt få lammene sendt udenfor døren. De blev så drevet ned på en anden fold. Jeg har desværre ikke jord, der ligger med store afstande, så får og lam kan høre hinanden, og det giver altid en værre koncert! Men jeg er vist den der hører det mest – også om natten – fordi fårene er mit ansvar. Jeg fik ihvertfald ikke meget søvn den første nat. Men roen sænkede sig nu hurtigt!